Check dine bremseklodser en gang imellem. Hvis de er nået hertil, – så er det ved at være tid.
- Men start med jævnligt at mærke hvordan dine bremsegreb opfører sig. Bremser de nogenlunde ‘ens’, – skal de trækkes lige langt ind for at bremse helt og bevæger de sig jævnt og fint ? Jeg er tilhænger af at man kan trække dem ca. ‘halvt’ ind mod styret for at gå ‘i bund’. Her er det venstre greb i bund ‘halvvejs’, men det højre greb går i bund-bund. Der er noget galt….
- Hvis det ikke føles ‘rigtigt’ så er der et par oplagte ting man kan checke.
- Er der ‘åbent’ på bremsen ? den dreje-dims man typisk åbner for at tage hjul af og sætte hjul på ? HVis det bare er den man har glemt at lukke igen, så vil det ene greb (eller begge selvfølgeligt) gå markant længere ‘ind’ end det andet. Så check det.
Hvis bremseklodserner er slidt meget ned for eller bag, vil det også påvirke hvor ‘langt’ ind grebet skal trækkes, så det er det næste man checker. Hvis bremseklodserne ser ud som på det øverste billede så synes jeg det er tid til at skifte dem. Bemærk den tynde ‘streg’ på midterbilledet herunder – det er Shimano’s ‘grænse’ Vi er der ikke helt på disse klodser… men… og kig lige en ekstra gang på dem når du checker :
Se tykkelsen på gamle vs. nye de ‘buer’ – skal følge fælgens form bemærk der er L og R og en retning
Der sidder en lille skrue i siden af ‘holderen’ hvor bremseklodserne sidder i og bemærk at selv om der kommer nye skruer med sammen med bremseklodser, så er det ikke sikkert de passer – så vent lige et sekund med at smide de gamle væk. Ud med skruerne og så kan bremseklodsen ‘skubbes baglæs ud af holderen – ‘imod’ omløbsretningen af hjulet. Når du har den ude i hånden er det oplagt at se hvordan den skal sættes på plads igen.
Check lige ‘holderne’, der samler sig normalt meget snask så børst eller tør det lige væk. Det her er ikke et godt sted at bruge smøre middel eller fedt for det gider vi ikke have på bremseklodser eller fælgen… så bare en tør klud eller pensel.
Bemærk at der er en venstre og højre, de er ‘buet’ lidt så de følger ‘buen’ fra fælgen og når vi har det på plads er det svært at sætte dem forkert. Skub dem ind fra ‘bagenden’ af cyklen mod fronten af cyklen og sæt skruerne I igen.
- Sørg for at bremsen er ‘åben’ og stilleskruen oppe over, er skruet så tæt på bremsen som muligt (ind – med uret), og alligevel er det nogen gange nemmest lige at ‘droppe’ hjulet ud for at komme ’til’.
Hvis du har problemer med at skubbe dækket op igennem så skal du løsne kablet lidt. Hvis den oprindeligt er justeret med ikke-nye klodser kan den sidde for tæt. Hvis den er justeret med et 700x23C dæk og du nu kører med 700x25C dæk (som her) så fylder dækket også for meget. Bare løsn skruen der klemmer kablet og lad den ‘åbne’ sig. Det er ikke farligt. Med ‘åben’ bremse og stilleskruen skruet helt i bund, klemmer du nu bremseklodserne sammen med fingrene så det ca. ser ud som om at dækket kan gå igennem (og du skal garanteret løsne den igen og åbne den endnu mere, – det skal jeg ihverfald altid) Men stram skruen let når du tror du er der.
Luk bremsen igen og om den kommer tæt på fælgen, – nogen gange er den stadig for ‘tæt’ på og vi har stadig stille skruen at justere med. Så det er lidt frem og tilbage med kabel justeringen her, – indtil du kan få dækket ud med åben bremse, og grebet går lidt mere end halv-vejs ind når du bremser, med ‘lukket’ bremse. Her spænder du kabel-skruen fast på moment og dobbelt-checker. Derefter justerer du ‘stille-skruen’ indtil den bremser når du er ca. halvvejs inde med grebet og derefter cheker du lige, igen, at hjulet kan komme ud og at grebet føles ‘rigtigt’.
Det er bare så fjollet at opdage.. på en tur.. at man er nødt til at lukke luften ud af dækket for at få det ‘forbi’ bremseklodserne og så først pumpe det når det er kommet helt på plads. Tro mig – det er ikke fedt.
Check dine bremser en gang imellem, lige pludseligt bliver man overrasket over hvor slidte klodserne er blevet ‘helt af sig selv’, og det er en god pointe at skifte klodser tæt på afgang mod Paris. Ikke lige dagen inden, men et par uger inden. Så er vi sikre på at alting sidder som det skal og du vil have opdaget evt. problemer, og så har du nogen klodser der kan holde hele vejen derned.
- når vi nu er der så træk dine bremsegreb i bund og kig indenfor 🙂 Det er et oplagt sted lige at spraye med smøre-middel en gang imellem. Sprøjt på ‘kablerne’ du kan se og bevæg grebet nogle gange for at ‘massere’ det ind. Det er ikke et sted du sætter højtryksrenseren på for at få det pænt. Bemærk at du typisk både har bremse og gearskift i grebet så smør alt der der bevæger sig derinde.